| Kjærslund | Afdeling 26 Kjærslund 2 - 45 8260 Viby J. |
Orientering til beboerne april 2006
|
Afdelingsbestyrelsen informerer |
|
Afdelingsbestyrelsen vil byde alle beboer i Kjærslund velkommen til Kjærslund’s hjemmeside. Dette initiativ har udspring i ønsket om, at udnytte nutidens elektroniske muligheder for bedre og hurtig information til beboerne, samt muligheden for udvidet dialog mellem afdelingsbestyrelsen og den enkelte beboer. Hjemmesiden afløser ikke andre former for informationer, men skal ses som et supplement til de fremsendte meddelelser til beboerne. Vi ved godt, at ikke alle vore beboer har adgang til internet og de muligheder det giver, men de, der ikke har internet, skal under alle omstændigheder have den samme information som andre beboere, derfor vil beboerinformationer også i fremtiden blive udsendt skriftligt. Muligheden for anvendelse af hjemmesiden, vil give afdelingsbestyrelsen og beboerne en hurtigere og mere direkte kontakt. Det vil nu være muligt for
beboerne, at henvende sig til afdelingsbestyrelsen uden for
beboerkonsultationen, man sender sin e-mail til
afdelingsbestyrelsen, som efterfølgende behandler henvendelsen på
førstkommende afdelingsbestyrelses- møde. Vi håber alle beboer tager godt imod denne ekstra mulighed, som indførelsen af vor hjemmeside og e-mail adresse giver, og som gerne skulle være med til at fremme kontakten og informationerne til vore beboere, samt udbygge det gode fællesskab der er i Kjærslund. Med venlig hilsen Tonny Mikkelsen |