| Kjærslund | Afdeling 26 Kjærslund 2 - 45 8260 Viby J. |
|
Renovering af
køkkenside. |
|
Afdelingsbestyrelsen igangsatte i 2003 arbejdet med renovering af indgangsfacaden (køkkensiden) og fik udarbejdet en thermografiundersøgelse af isoleringen samt udarbejdet en byggeskaderapport for Viby Andelsboligforening Afd. 23 – Kjærslund 2 -45, Viby.J.Konklusionen i rapporten lyder: De primære problemer på indgangsfacader i Kjærslund er betonskader i og kuldebroer ved sandwichelementerne. Sekundært ser man begyndende nedbrud i vinduerne og ventilationslemme. Disse nedbrud er til dels forårsaget af førnævnte betonskader-/ kuldebroer. Utætheder ved vinduer giver anledning til trækgener i en del boliger og udvendig ses enkelte steder begyndende nedbrud i træet. På baggrund af disse undersøgelser fremsendte boligforeningen ansøgning til Landsbyggefonden med anmodning om støtte til renovering af indgangssiden. Landsbyggefonden meddelte på dette tidspunkt, at renoveringen tidligst kunne gennemføres i 2007 – 2008. Efterfølgende har Landsbyggefonden udsat igangsættelsen flere gange og har sidst meddelt igangsætningen forventes at kunne ske i 2010 – 2011. Afdelingsbestyrelsen har valgt at genopstarte processen for ikke at komme i den situation at Landsbyggefonden endnu engang udsættes igangsætningen. Den 13.novenber 2008 afholdtes første møde med deltagelse af afdelingsbestyrelsen, repræsentanter fra teknisk afdeling i administrationen og arkitekterne. På mødet blev omfanget af renoveringen drøftet. De arbejder man påtænker at iværksætte ud fra konklusionerne i rapporterne og ud fra den nyeste viden, er følgende: - Nye vinduer og døre i indgangspartiet, inkl. vinduer i opgange og kældre, men ekskl. baderum, som er udskiftet midt i 1990’erne. - Nye ståldøre i kældergavlene. - Efterisolering og beklædning af indgangsfacaden – og evt. gavle – alt afhængig af den valgte løsning på indgangsfacaden. - Opdatering af ventilationsanlægget, bl.a. rensning /foring af de indstøbte kanaler, som er utætte. Samtidig mulighed for tilkoble emhætte fremover. - Udskiftning af defekte (punkterede) ruder i skydevinduerne/døre på altanfacaden. - Brandsikring i tag mellem altandel og hovedbygning. I forbindelse med en større brand i 2007 gjorde man den erfaring, at der er en brandsikkerhedsmæssig brist i denne konstruktion. Også langs eksisterende brandvægge i tag ud fra facader har man erfaret, at der kan være problemer med tilstrækkelig brandtæthed. - Nyt tagpap, evt. efterisolering af tagrum. - Miljøforbedringer i form af kriminalpræventive tiltag, bl.a. supplerende belysning i udearealerne og porttelefonanlæg ved alle opgange. - Nyt postkasseanlæg.
-
Diverse udvendige arbejder
langs blokkene efter opstilling af stilladser. Afdelingsbestyrelsen bad om mulighed for besigtigelse af forskellige byggerier hvori indgår en pudseløsning (svarende til nuværende løsning ved hoveddøre og gavle) samt løsning med skærmtegl.Afdelingsbestyrelsen har efterfølgende besigtiget følgende byggerier: AAB, Silkeborg, afd. 18. Resendalvej. I Århus følgende afdelinger. Lindholmparken, Bispehaven, Fjældevænget, Søndervangen afd. 27. På mødet nr. 2 afholdt den 14.januar 2009. blev følgende drøftet: - Pudseløsningen vil man helst ikke have, primært p.g.a. risiko for store kommende vedligeholdelsesudgifter. - Skærmtegl er dyr i anskaffelse men billigere i vedligeholdelsesudgifter. - Vinduerne skal være lette at betjene, herunder specielt pudsevenlige, som man savner i dag. - Runde halvtage ved hoveddørene til erstatning af de nuværende små firkantede. - Glasbånd i hele opgangsfeltet. De gennemgående glasbånd skaber en mere åben og lysere opgang. - Etablering af postkassesystem hvor man indkaster posten udefra og opsamler indefra. Døren til venstre og postkassesystemet til højre for indgang. - Porttelefonanlæg hvor man ønsker brikløsning ved betjening af facadedør og gavldør, idet den kan omkodes. - Ventilationsanlægget skal opdateres, bl.a. ved rensning/foring af de indstøbte kanaler, samt mulighed for tilkobling af emhætte. - Efterisolering af tagrum bliver formentlig aktuelt for at opfylde de nyeste BR-krav. Hvis alt forløber som planlagt er følgende tidsplan udarbejdet. Tidsplan: - 19/2 2009 Næste møde, hvor skitseplan præsenteres /godkendes. - Feb: 2009 Samlet budget udarbejdes. - Mar: 2009 Nyt møde, budget fremlægges og godkendes af afdelingsbestyrelsen. - Mar: 2009 Skitseforslag + budget til Landsbyggefonden og Århus kommune - Apr: 2009 Godkendelse af det fremsendte de 2 steder. - Maj: 2009 Skema A udarbejdes. - Jun: 2009 Skema A godkendes. - Aug: 2009 Ekstraordinært beboermøde med godkendelse af projekt / huslejekonsekvens. - Vinter: 2009 -2010 Udbud – projektering - licitation. - Forår: 2010 Byggestart Afdelingsbestyrelsen vil løbende informere beboerne om renoveringsprojektet og ved, at klikke ind på Kjærslund’s hjemmeside, kan man se de bebyggelser, som afdelingsbestyrelsen har besigtiget og se hvilke løsninger der er anvendt i disse byggerier. Afdelingsbestyrelsen. Afd. 26 Kjærslund |